ParkGolf

 

Golfspiller (incl. 6 kroge) wallsticker

 

 
 

En god nyhed for dig og Haderslev.
Haderslev ParkGolf åbner 1. maj 2021 for publikum lige Nord for Haderslev på Højgårdvej 49 6100 Haderslev.

Alle må komme og få konkurrencegenet stimuleret.
Vi glæder os til at se mange bruge stedet, det vil sige både børn, unge og ældre, Haderslev ParkGolf både til konkurrence, hygge, leg og læring.

!!Parkgolf er nem at lære men svært at mestre, det vil du sande!!

Haderslev ParkGolf. Priserne for 3 x 9 baner:

Alle priser er inkl. moms.

PRIS for ParkGolf 3-10 ÅR 11+ ÅR / Voksen
ParkGolf 27 huller, pr. person. DKK 50,- DKK 100,-
Personligt 10 turs kort. DKK 400,- DKK 850,-
Sæsonkort. Forudsætter du stiller med eget udstyr. DKK 200,- DKK 1200,-
Køb af komplet udstyr til ParkGolf.   DKK 1400,-
Skoleklasser & Grupper over 16 personer   DKK 75,-
     

Haderslev Parkgolf

Nu kan du (snart) også spille parkgolf ved CamperParken & Park2Night i Haderslev en sjov og sund oplevelse for alle!

Dengang i 2015 da vi købte ejendommen, havde vi fra begyndelsen en plan om at anlægge en mini Camping plads ved stuehuset, og en Autocamper plads på den tilhørende mark over for stuehuset. Den plan er blevet en realitet, og rundt om Autocamper pladsen, er der blevet plads til Haderslev ParkGolf, banerne er ikke kun til campister, men til alle, ung som gammel.

Hvad er parkgolf?
Parkgolf er en mellemting mellem minigolf og alm. golf. Parkgolf spilles, på mindre baner end en alm. golf, det svare til ca. 1/5 størrelse af alm. golf, så det er ikke nær så hårdt / tidskrævende, som at spille alm. golf.
Parkgolf er oprindeligt et koncept fra Japan, og en spændende variation af golf. Som navnet siger, så spilles parkgolf i en park. Vi havde i forvejen anlagt parken rundt om Park2Night derfor var der ikke langt til at udbygge anlægget til parkgolf, og nu tilplantet det kuperede området med mange forskellige planter, og vilde blomster med hensyn til eksisterende beplantning, så det lever op til at være en park, Parken er omkranset af høje træer og derfor ikke plaget af kraftig vind.

En runde parkgolf består af 9 huller hvor bolden skal slås i. En runde kaldes en sløjfe, og dem har vi hele 3 stk. af.

Parkgolf spilles med en bold på størrelse med en tennisbold, og man anvender samme kølle til alle slag. Pga. størrelsen kommer bolden aldrig højt op i luften, så der er ingen fare for vildtfarende bolde. Banen er bygget op som en alm. golfbane med teested, fairway, rough, bunker og out-of-boundd områder.

International Park Golf Association har sat øvre grænser for længden af parkgolfhuller og -baner. Den maksimale længde for et individuelt hul er 100 meter. En 9-hullers bane er begrænset til 500 meter eller derunder, og disse regler følges naturligvis hos Haderslev ParkGolf.

 

Pay & Play.

Konseptet er Pay&Play, der er selvbetjening og det er meget enkelt, du bliver guidet igennem alle trin og får en udførlig beskrivelse af baner og regler, så du ikke er i tvivl + der vil være et telefon nummer til din hjælp også.

I forbindelse med banerne har vi opstillet bænke til grupper, som ønsker at komme og spille: ”Det kan være firmaet, naboerne, familien, foreningen, der er på udflugt,  div. grupper eller bare en flok venner, som gerne vil mødes ved en aktivitet, der stimulere så mange sanser som muligt, og hvor det sociale er i centrum. De kan så benytte vores bænke. Hvis der er mere krudt i benene, og snakketøjet, kan de efter en omgang parkgolf, gå en hyggelig og smuk tur, i Haderslev Vesterskov.

Haderslev ParkGolf er hermed en ny og spændende attraktion her i Sønderjylland både for dem, der blot vil prøve sig med parkgolf en enkelt gang og for de mere ’seriøse’ som har lyst og mulighed, til at spille flere gange om året, idet der vil være mulighed for både at købe 10 turs kort, og sæsonkort.

 

Her er film til inspiration.

https://www.youtube.com/watch?v=ZRuc9c2chV0&t=94s

 

https://www.youtube.com/watch?v=acHFmF8ecQ4&t=106s

 

SPILLEREGLER.

Der trækkes lod om hvem, der starter ved første hul. Herefter er det den person, som scorede færrest slag ved sidste hul, som starter.
Golfbolden skal placeres på teen ved første slag på hvert hul.
Luftslag giver 1 straffeslag.

”Out-of-bound” linie:

Hele golfanlægget er omkranset af hvide pinde, ”out-of-bound” pinde. Slår en spiller golfbolden over denne linie (det er forkanten af pindende, som danner linien) skal bolden lægges indenfor igen (en køllelængde fra linien og aldrig tættere på hullet), og man modtager 2 straffeslag.

”Out-of-bound” bede:

Spredt rundt mellem hullerne er der blomsterbede og solitære træer. Disse bede er ”out-of-bound” bede. Hvis bolden ligger i beddet (altså på den brune jord), skal golfbolden lægges en køllelængde ud (aldrig tættere på hullet), og man modtager 2 straffeslag. Hvis en bold rammer en medspillers bold, skal den bold, der bliver ramt, genplaceres. Hvis en medspillers bold er i fare for at blive ramt, kan man bede medspilleren om at spille sin bold først eller lægge den en køllelængde væk. Husk at lægge bolden tilbage, når bolden skal spilles.
Når et hul er færdigspillet fortsætter man ad stien til næste hul, før scoren noteres på scorekortet.
Den, der kommer igennem 9 huller i færrest slag, har vundet.

Det koster 100 kr. pr person at spille parkgolf en gang inkl. leje af udstyr.

Det koster 850 kr. for et personligt 10 turs kort, inkl. leje af udstyr. ( Du spare derved 20%)

Det koster 1200 kr for et personligt sæsonkort, forudsætter at du stiller med eget udstyr. ( udstyr kan købes i CamperParken for 1400 kr. )

 
 
 
 

Golfspiller (incl. 6 kroge) wallsticker